Guide til dig om dit tandlægebesøg – hvis du er smittet med COVID-19
Mange er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig, i det tilfælde hvor de er smittet med coronavirus og får brug for akut tandbehandling. Så her er en lille guide til, hvad du skal gøre, hvis du er så uheldig, at kommer til at stå i den situation.
Ring altid først! – på tlf. 46 35 12 43
Da vi ikke tager imod patienter på klinikken uden forudgående telefonisk “konsultation” er det vigtigt, at du som det første ringer til os på klinikken. Telefonerne er p.t. åbne fra 8.00 – 13.00 mandag – fredag.
Har du COVID-19 – skal du først smertebehandles
Hvis vi ved telefon konsultationen konstaterer, at du har COVID-1919 symptomer, eller er COVID-19 smittet og har brug for akut tandbehandling, skal/vil vi i første omgang forsøge at gøre dig smertefri med relevante smertestillende medicin og evt. antibiotika. I det tilfælde hvor vores primære smerter lindrende indsats ikke har haft den ønskede effekt, er det vigtigt ,at du igen tager kontakt til os på klinikken, så vi sammen kan få aftalt det videre behandlingsforløb.
Da vi (gælder alle tandlæger) ikke MÅ behandle COVID-19 smittet patienter på vores egen klinik, er der fra myndighedernes side oprettet en COVID-Vagt, der vil bistå os med den videre behandling.
På vores opfordring vil de tage kontakt til “dig” og visiterer videre til evt. behandling på den regionale COVID-klinik og samtidig informerer “dig” om transport, adresse og adgangsforhold osv.
Med venlig hilsen – og god bedring
Tandlæge
Lars Weltzer
TANDLÆGERNE I CENTRUM